Præventive tætningsmidler
Dæk Specialisternes Landsforening fraråder brug af præventive tætningsmidler.
Årsagen er, at det i
Færdselsstyrelsens synsvejledning direkte beskrives, at ”indsprøjtning af lappespray” alene anses for en nødtætning til brug for kørsel til nærmeste fagmand.
Kører man med præventivt tætningsmiddel i dækkene, vil man ikke opdage en skade, idet dækket (formentlig) holdes lufttæt af tætningsmidlet. Spørgsmålet er blot, hvor mange skader (søm, skruer, sten etc.) der skal til, før tætningsmidlet ikke kan klare opgaven og dækket giver efter og muligvis eksploderer?
Et dæk må ikke køre rundt med skader, fx ”brud eller skade på dækkets bærende eller lufttætte lag” og ”stik- eller snitskader”, som der står i synsvejledningen.
Bruger man et præventivt tætningsmiddel, opdager man ikke skaderne og kører dermed ulovligt rundt med skader, som burde være udbedret med en permanent reparation (afmontering af dækket og reparation med en lap på indersiden).
Der er også miljø- og arbejdssikkerhedsaspekter forbundet med produkterne.
Vi er bekendt med, at disse midler kan indeholde ethylenglycol, som også bruges i kølervæske til biler – et udklip af et svar fra Miljøstyrelsen om brug og udledning af disse produkter til kloak ses her:
Du spørger, om man bør acceptere, at eventuelle rester af dækforsegler hældes i kloak.Det er kommunen, som er myndighed for spildevandstilladelser, og de er også myndighed for at anvise korrekt bortskaffelse af affald. Så jeg kan desværre ikke give dig en formel udtalelese fra Miljøstyrelsen.Men jeg deler gerne mine umiddelbare reaktioner med dig, hvis du kan bruge det til inspiration: Af de to datablade kan jeg se, der er tale om produkter indeholdende ethylenglycol (som også kendes fra kølervæske). Ethylenglycol er kemisk set to kulstofatomer med to OH-grupper på. Massefylden er lidt under 1,1, dvs. tæt på vands, så det vil nok være vanskeligt at fange i en eventuel olieuskiller. Det er klassificeret som akut giftigt.